Når der skal laves et jubilæum, skal forberedelserne starte tidligt, men afsluttes sent.
Således gjorde vi også denne gang.
Så engang i slutningen af 2022 begyndte forberedelserne ved at tage forbindelse med årgangens tovholder, Carl Peder Markussen, der fører listen over de af årgang 53, som vi stadig har forbindelse med.
Den liste blev benyttet til de første kontakter, og vi fik svar fra flere, hvoraf nogle enkelte meldte tilbage, at de ikke ville kunne deltage af forskellige grunde.
Men 12 var positive overfor at gentage proceduren, som vi havde brugt med held til både 60 års og 65 års studenterjubilæet, nemlig at samles i Sorø dagen før Jubilardagen for at mødes til en oplevelse af en eller anden art og have en festmiddag sammen og overnatte samme sted. 
Derpå om lørdagen deltage i festligheden i kirken og den efterfølgende reception, for at ende med en frokost som gæster hos familien Neergaard på Valdemarskilde.
Det var planen.
Men da vi henvendte os til Comwell om festmiddag som del af en pakke, blev vi skuffede, for et arrangement med separat lokale til festmiddagen, kunne ikke lade sig gøre.
Nu var vi kommet ind i 2023, så hvad skulle vi så finde på.
Redningen kom fra Ole Lotz, der bor i Sorø.
Han fremtryllede en anden plan for vor festligholdelse, nemlig:
At mødes om fredagen til frokost i hans kolonihave, have festmiddag på Støvletkatrine og overnatte på Krebshuset. 
Som sagt, så gjort.
Ole ordnede reservationen af festmiddagen hos Støvletkatrine og reserverede et antal værelser på Krebshuset til overnatning.
Krebshuset kunne godt nok ikke huse os alle, men nok, hvis de nærtboende kunne overnatte hjemme, og skulle det gå helt galt tilbød Ida og Denis Neergaard at huse resten.
Lørdagen skulle være som den efter hånden plejer at være med mødet i kirken til Jubilardag, reception og den herlige afslutning med frokost som gæster på Valdemarskilde.
Og hvordan gik det så?
Stort set efter planen, bortset fra, at der var løbet en række afbud ind i sidste øjeblik, faktisk så sent som dagen før til frokosten, men som alligevel dukkede op dagen efter i kirken, så vi blev 10 i kirken. 
2 klassikere: Frans Fog-Møller og Mogens Brix Haupt
2 nysproglige: Denis Neergaard og Arne Ingerslev
6 matematikere: Carl Peder Markussen, Hans Erik Andersen, Lars Herborg, Niels Erik Tanholt, Ole Jacobi og Ole Lotz.

Mødet i kolonihaven var meget hyggeligt og en ide til efterfølgelse, hvis ellers Ole orker det.
Vejret var fremragende og Ole havde vist sider af sig selv som kok, som vi ikke havde bemærket før. 
Dertil kom dejlig vin af egen import. 
Samtalen løb let, og flere medhørehjælp nød, at der ikke var nogen baggrundsstøj. Vi var skoletiden igennem, lige fra 1 mellem til den afsluttende gymnasietid, og flere og flere minder blev trukket ud af mindernes dybe brønd, som samtalerne udviklede sig. Stor tak for arrangementet.
Vi brød op på passende tidspunkt for at blive indkvarteret på Krebshuset, og få et lille hvil, inden vi tog ind til festmiddagen. 
Der var torden i luften, men vi kom tørskoet frem.
Middagen var udmærket, og vinen rigelig, mest til glæde for dem, der havde fået kørelejlighed. 
Og nye minder kom frem og blev delt over bordet.
Vi mindedes også de, der var faldet bort siden 65 års jubilæet.
Det drejer sig om Paul Nyegaard, Max Andersen, Gorm Jensen og Stig Andersen
Ved 1030 tiden var vi tilbage til overnatningen. Der var dog flere, der ikke havde fået snakket færdig. Så de fandt plads på Krebshuset, og fortsatte længe over en øl.
Om lørdagen tog vi efter et overdådigt morgenbord ind til kirken, hvor vi fik anvist vore pladser nærmest alteret. Vi var jo også den ældste jubilarårgang.
Jubilarfesten fulgte det sædvanlige mønster, med velkomst af rektor Kristian Jacobsen, uddrag af konfirmationskantaten fra orglet, fællessange og taler af Soransk Samfunds nye formand RikkeBarnholdt Hansen (S98) og rektor, samt den sædvanlige uddeling af 3 flidspræmier.
Efter kirken blev der taget fotografier af de enkelte årgange, og så gik vi selv ned til trappen ud mod søen for at få taget vore egne billeder. Det blev uden Carl Peder, der var hjemme for en kort bemærkning.
Deltog kort i receptionen, inden vi kørte ned til Valdemarskilde, hvor Ida og Denis var værter ved en dejlig frokost. Her med vine fra egen vingård. Stor tak for arrangementet. Og samtalerne løb på samme måde som da vi sås om fredagen. Husker du? Ja nu, hvor du fortæller det.
Sidst på eftermiddagen skiltes vi for at køre hjem, nogle af os med tanker om, hvornår vi mon skal mødes næste gang?

Lars Herborg