Efter invitation af Denis og hans kone Ida mødtes vi på Valdemarskildes hovedbygning ved 14-tiden til te og kaffe og blev indkvarteret rundt omkring. 

Det var strålende sol (tilvejebragt af værtsparret?). 

Til stede var foruden jeg selv fastkomitéen, dvs. Denis, Mogens, Carl Peder, Ole Jacobi og som associeret medlem Lars Herborg, desuden Max, Stig, Ole Lotz, Gustav, Hvalsøe, Tanholdt, Ingerslev samt Nyegaard.. 

Først fortalte Denis om de mange malerier af slægten tilbage til 1700-tallet., og om hvordan de store gårde og jorder er kommet i slægtens besiddelse. 

Vi gik tur på ejendommen og beså Valdemars kilde med hydrofor-anlægget i brønden samt ørredprojektet, som kommunen havde sat i værk. 

Derefter blev vi budt på champagne på terrassen, hvor den traditionelle fotografering foregik (de fleste vist siddende) ved Carl Peder. 

Ved 19-tiden blev vi lukket ind til middagen i den store spisesal. 
Der var tilrettelagt en strålende menu, bl.a. med hvidvin til forretten fra familiens slægtninge i Schweiz. 
Der var flere taler, bl.a. fortalte Denis også om sin studentereksamen, som han frygtede ikke at kunne bestå. 
Hans efterfølgende meget succesrige drift af ejendommen har tydeligt bevist, at han besidder store resurser som landbruger, skovbruger og forretningsmand. 
Et udpluk af de gamle, kendte sange blev sunget med Max på klaver. 
Undervejs lod Ida sig se og deltog i øvrigt også under det livlige nachspiel i dagligstuen. 
Det viste sig, at Ida er en dygtig keramiker uddannet på den daværende Skolen for Brugskunst (nu Danmarks Designskole). 
Hun viste mig senere mange af sine fine værker, dels keramik i fri komposition med geometriske ornamenter, dels brugskeramik, der bl.a. indgår i servicet (tepotte, tekopper etc.). 

De sidste gik vist i seng langt ud på natten. 

Om morgenen den følgende dag var der stor morgenmad i spisesalen med æg etc., hvorunder Gustav fortalte mig om sit fortsatte arbejde med inkvisitionens akter, som han har udfoldet store anstrengelser i at digitalisere. 
Han er nu ganske berømt for sine fortsatte antropologiske studier i skrifterne; en af hans elever er nu spansk professor. 

Der aftaltes nyt møde om tre år (65-års-jubilæum), festkomitéen blev genvalgt med akklamation. 
De sidste gæster forlod Valdemarskilde ved 11-tiden efter et formidabelt arrangement. 

Engelbrecht