40 års studenterjubilæet. Som sædvanligt var vi ude i god tid med planlægningen af vort 40 års studenterjubilæum i 1993. Vi fik skrevet rundt til dem, der havde været med til 35 års jubilæet, og i øvrigt dem, vi kendte adresser på. Det blev til xxx tilmeldinger. Så var der spørgsmålet om, hvor vi skulle afholde festmiddagen. Her skulle man nok også være hurtig, dels fordi der var translokation for studenterne samme dag, dels fordi der jo var mange andre jubilarer, som kunne tænkes at gøre noget lignende. Så vi fik i tide reserveret plads hos Støvletkatrine, så afslutningen var på plads. Men så kort tid før jubilæet indløb den alarmerende besked, at Støvletkatrine var brændt. Og hvad gør man så? Så kom tanken ind, om vi kunne få lov til at være i Vestibulen? Der var ikke andet for at gøre, end at spørge skolen. Og-nej, det kunne ikke lade sig gøre, for lærerne skulle bruge Vestibulen til deres afslutningsfest. Vi prøvede så med et spagfærdigt, at den jo først skulle finde sted om aftenen, og vi ville kunne have forladt Vestibulen senest kl 17. Under hensyn til den særlige situation, som vi var i på grund af branden på Støvletkatrine, og at der ikke herved blev åbnet for en tradition, fik vi lov til at låne Vestibulen til vores 40 års studenterjubilæumsfest. Lars Herborg Har spurgt Støvletkatrine, der har svaret, at branden var den 6 maj 1993, og jeg fik så vidt jeg husker besked kort tid efter om, at vort arrangement måtte aflyses, for branden var omfattende. Så vi havde da nogen tid til at finde på en anden løsning, selvom jeg tror, vi kom ind i juni, før det faldt på plads. Vi fik frokost, men jeg husker ikke, hvem jeg havde fået til at levere. Jeg tror ikke, det var muligt at få skolens køkken til at levere, men skulle ikke undre mig, om jeg havde forsøgt. Mogens Brix Haupt En korrespondence mellem Herborg og Susanne Søhuus (S1968) og forklaring på at der er en kvinde med til vores frokost i vestibulen. Lars skriver: Kære Susanne. Vi er ved at fylde ud i vor beretning om S53, og er i gang med vort 40 års studenterjubilæum i 1993. Havde oprindeligt truffet aftale med Støvletkatrine om at holde festen der, men kort forinden brændte huset, så vi stod uden plads for fejringen. Det lykkedes mig at overtale skolen til at lade os få Vestibulen til et frokostarrangement pga den ekstraordinære situation, og mod at love, at pladsen ville være fri kl 17, så lærerne kunne få deres afslutningsfest. Skulle også love, at vi aldrig ville spørge igen. Det blev en vellykket dag. Men vi er nogle, der har i erindring, at vi inviterede nogle 25 års jubilarer med, og du har været nævnt som en af dem. Susanne skriver: Nogle 25-års jubilarer? Må jeg være fri! Vi var fire kvinder i vores bedste alder – og det var alt, hvad årgang 1968 kunne præstere til 25 års jubilæet. Det skuffer mig virkelig, at du ikke kunne huske det Forhistorien var den, at jeg et par år før begyndte at kontakte årgangen for at få de forskellige til at møde op, begejstringen var vist ikke så stor – dengang var det ikke så formelt med blivende tilmelding, reservation af lokale m.m., så da dagen oprandt, var vi siger og skriver fire piger: Foruden mig selv Kirsten Larsen, Anne Marie Corell og mon ikke det var Anne Marie Hansen? Jeg er ikke helt sikker. Nå, men der stod vi efter højtideligheden i kirken, og jeg foreslog, at vi gik op i hovedbygningen, hvor jeg havde været en del gange siden 1968. På Stengangen stod nogle gamle gutter i en dør og prajede os: Ej, kommer I ikke ind til os, vi havde slet ingen piger på vores årgang, den eneste årgang i skolens historie uden piger. Og så gik vi ind og var med til at æde jeres bestilte smørrebrød. Det med ingen piger troede jeg nu ikke på, regnede bare med, at det var et billigt kneb, men jeg blev overbevist, da jeg tjekkede billedgalleriet. For fem siden til receptionen ved vores 50 års jubilæum- og jeres 65 års - blev jeg kontaktet af min bordherre fra dengang, imponerende, at han kunne kende mig efter 25 år. Susanne Søhuus PS Jeg gad ikke foretage mig noget op til 40 års jubilæet, men så skal jeg da love for, at andre kom på banen, og til jubilæerne efter..... |