Dagen var opdelt i skoletid, måltider, læsetid, fritid og søvn. I hvert værelse var der i døren to ruder, så den inspektionshavende lærer kunne kigge ind under læsetiden og se, om der var ro på værelset, og at der blev arbejdet med lektier og ikke læst i morskabsbøger, som al anden litteratur blev kaldt. 

Måltiderne forgik i den store spisesal i stueetagen i hovedbygningen. Det var en flot sal, bemalet som en italiensk lystgård, med vinranker og fugle malet i loftet. Der sad en lærer ved bordenderne og styrede måltidet. Eleverne blev betjent af tjenere, som serverede maden. 

En gang om ugen skulle eleverne vaskes i en særlig vaskehal i en nærliggende bygning. Hver elev fik en tilmålt tid under en varm bruser, afsluttet med et minuts koldt vand. Krølle havde opsynet med denne afvaskning, og han gjorde et stort nummer ud af at tvinge den enkelte elev til at blive under den kolde bruser til det afmålte minut var til ende. 

En gang imellem var der inspektion af vores skabe i værelserne. På et tidspunkt hvor alle var til stede, fx under læsetiden, ankom rektor  sammen med de inspektionshavende lærere og kaldte alle ud på korsgangen, hvorefter indholdet i hver elevs skab blev gennemgået for at finde ulovligheder. Det kunne være tobak hos en elev, som ikke måtte ryge. En elev blev grebet i at have kondomer i sit skab og blev øjeblikkelig bortvist fra skolen. 

Om aftenen når vi skulle i seng, tog vi tøjet af på værelset og tog nattøj på. Så gik vi ud i midten af korsgangen hvor vi sagde godnat til den inspektionshavende lærer. Krølle stod altid ved siden af, og selvom han ikke havde inspektion, sagde han godnat til hver elev og gav mange et lille klap bagi. Vi var ikke glade for Krølles opmærksomhed, men måtte finde os i det. 

En dag gik Krølle for langt i sin ivrighed. Mens eleverne var i skole lavede han sin egen uofficielle skabsundersøgelse hos nogle elever, han havde et specielt øje til. Denne handling og de mange friheder, han foretog sig, vakte en særlig vrede blandt de ældste elever. Krølle blev sat ”i kloster”; det betød, at ingen måtte tale med ham, med mindre det var nødvendigt. I den bordende i spisesalen hvor Krølle sad, var der tavst og ingen sagde en lyd, med mindre de blev spurgt. Så en aften kom oprøret. Alle skiftede hurtigt til nattøj på værelserne, og på samme tid kom alle ud på korsgangen. En af de ældste elever gik så hen og sagde godnat til den inspektionshavende lærer og vendte sig derefter om uden at hilse på Krølle for at gå til sovesalen. Krølle blev meget vred og gav eleven en syngende lussing, hvorefter alle elever gik til deres respektive sovesal uden at sige godnat til nogen.