Kong Frederik er den første Elev jeg har dimitteret
til Studentereksamrn, siger Rektor P.H. Bohn, Sorø Akademis Skole, medens
vi sidder i en hyggelig Passiar ved teen i Rektorboligens smukke
Dagligstue. Anledningen til vort besøg er Rektors 60 aars Fødselsdag paa
Fredag.
Det er en yndig, solrig Majdag. Alt aander Idyl i det blide Sorø.
Bøgen var lige sprunget ud Natten i Forvejen. Foran Rektorboligen ligger den
velplejede Have ned til den spejlblanke Sø; som Ingemann elskede.
* "Danmarks Eton"
Historiens Vingesus mærkes i Sorø By og paa Akademiet med de glorværdige Traditioner.
Der findes endnu i et af Husene i Rektorgaarden Murrester af det gamle Cistercienserkloster, som
grundlagdes i 1162 af Absalon, der nu hviler i Sorø Kirke, hvor ogsaa Mænd
som, Valdemar Atterdag og Ludviq Holberg har fundet deres Grav.
Men Sorø er unægtelig ogsåNutid. Og selvom det er Helligdag, sætter
Akademisterne deres Præg paa Byen. Paa Sportspladserne omkring Skolen
spiller nogle af de store Gymnasiaster improviseret Fodbold og Tennis. Nogle af dem med blottet Overkrop -
paa Tennisbanen er endog en af
Alumnerne kun iført Badebukser. Rektor saa lidt strengt til dem under Rundturen
- for han kan faktisk stundom være streng - og beordrede dem i Tøjet igen, for
selvom det er Foraar, er Luften ingenlunde varm. Og det er ham, der har Ansvaret for denne
Versacrum "den hellige Vaar", ungdommen paa .Danmarks Eton.
* Ved et Tilfælde
Nu sad vi altsaa efter Rundgangen i Rektors Dagligstue.
-Hvordan gik det til, at De kom til at undervise Kong Frederik?
-Det var ved en Ti1fældlghed, svarer Rektor beskedent, ligesom det var ved en Tilfældighed, at jeg
i det hele taget blev Skolemand. Oprindelig skulde jeg have været Jurist;
det mente mim Fader, der var Postmester i Helsingør, i alt Fald. jeg burde blive.
Men medens jeg gik i Gymnasiet i den gamle Sundtoldby, underviste jeg i min Fritid
yngre Elever, paa Skolen mod et beskedent Ve derlag - Elever, der trængte til
"Lektiehjælp". Og det morede mig faktisk. Jeg opdagede, at jeg havde Lyst til at undervise, og fik,
om end ikke uden Betænkeligheder fra min Moders Side (Fader døde,- medens jeg gik i
Skole), Lov til at læse til cand. mag.
Allerede som "Rus" i København
underviste jeg i en lille, nu forlængst nedlagt Borger- og Realskole i St.Kongensgade 67 over
Gaarden. Det var Drenge fra Nyboder, Christianshavn, Adel.- og Borgergade -
Drenge fra fremadstræbende Hjem.
|
Her var jeg
Kollega. med Axel Rosendal, nu Biskop i
Roskilde, dengang ung teologisk Kandidat.
I 1916 blev Jeg selv Kandidat -med Dansk somHovedfag, Fransk og Tysk som Bifag
- og Timelærer ved Frederiksberg Gymnasium, Efterslægten og
Metropolitanskolen.
* Amalienborg højere Almenskole
Saa en Dag i Februar 1917 fik jeg Brev fra Premierløjtnant P. P. P. Dorph, som var Leder,
Rektor om man vil, for Amalienborg højere Almenskole.
-Hed den virkelig saadan?
-Ja, ja. .Og der var paa det Tidspunkt 2 Klasser i den med een Elev i hver, Kronprins Frederik
i 3. G. nysproglig og Prins Knud i Realklassen. Om jeg vilde komme og tale med Premierløjtnant
Dorph? J eg var meget overrasket. Sagen var at Adjunkt Peter Abell {Kjeld
Abel1s Fader), der havde undervist Kronprins Frederik i Dansk, ret pludselig var død.
Dorph henvendte sig saa paa Kong Christians Foranledning til Rektor Rafn,
Metropolitanskolen, og spurgte, om Rektor ikke kunde anbefale en Dansklærer til
Kronprinsen. Jeg havde paa det Tidspunkt lige afsluttet Pædagogikum., og Rektor Rafn anbefalede mig.
* Kongen som Gymnaslast
-Var De nervøs?
-Det var ikke Ordet! Jeg svarede Dorph, at jeg endnu overhovedet ikke havde dimitteret en
eneste Student - og Kronprinsen skulde jo dimitteres allerede i Juni, han havde kun nogle faa
Maaneder tilbage af sin Skolegang.
Men Dorph blev ved sit og sagde: Een Gang skal jo være den første. Og De skal slet ikke være
nervøs. Kronprinsen er en elskværdig og ligefrem ung Mand, og Kongen ønsker
ingen unødvendige Formaliteter. De skal bare tiltale Kronprinsen med
"Prins Frederik" og "De", ikke noget med kongelig
Højhed og saadan ...
-Hvordan var Kronprins Frederik som Elev i 3. G.? ,
-En overordentlig sympatisk, tjenstvillig, imødekonmende og elskværdig ung Mand, som med
virkelig Interesse gav sig i Lag med Studierne. Vi var vel en halv Snes Lærere paa Amalienborg højere
Almenskole ...
Undervisningen foregik i et Gemak paa selve Amalienborg, og det hændte, at Kronprinsen selv sprang
til og skovlede Kul i Kakkelovnen, naar den trængte til det. Det skulde Læreren
... skønt han kun var en ung Kandidat paa 25-26 Aar .skam ikke.
|
* Naar Eleven skulde til Statsraad
Kronprinsen fejrede sin 18 Aars Fødselsdag i den Periode, jeg havle den Ære at undervise ham, det
hændte, at Eleven ringede og sagde, at han var forhindret i at komme, forli han skulde til Statsraad ...
-Og hvor foregik Eksamen?
-Den foregik ogsaa paa Slottet og Kronprinsen maatte selvfølgelig skrive samme Stile som Landets
øvrige vordende Studenter det Aar ... ligesom Hans kgl. Højhed idet hele taget blev; undervist efter
selvamme Plan og i selvsamme Pensum som Danmarks øvrige Gymnasiaster.
Jeg var lidt nervøs ved Eksamen, i Modsætning til min Elev. Til alt Held havde vi en saa udmærket
Censor i Dansk som Rektor ved Roskilde Katedralskole, den senere Indervisningsinspektør, Dr.
phil Henrik Bertelsen, der var i Besiddelse af en stoisk Ro. Det hjalp mig
over Nervøsiteten. ... det var jo første Gang, jeg skulde føre en Elev
op til Studentereksamen. Alt gik da ogsaa paa bedste Maade. Og Dagen sluttede med et Taffel paa
"Sorgenfri", hvor Kong Christian udbragte et Leve for "min
Søn Studenten og min Søn Realisten".
* om at: være »en god Taber«
-Det maa være en Ønskestilling at være Rektor vedSorø Akademi?
-Ja, det er det, men tro nu ikke, det er lutter Idyl, og at Solen altid skinner. Hverdagens Prosa
har imidlertid ogsaa sin Charme,
Allerede som Dreng blev min Interesse for Sorø vakt. .det stammer vist fra Læsningen af Adolf
Stenders Roman .Frisk Mod. og hans følgende Bøger, hvis Handling er henlagt til Skolen her. Disse
Fortællinger var jeg meget optaget af som Dreng. Men dengang drømte jeg
ikke om at blive Skolemand, jeg var en 15 Aar dengang.
-Hvori ligger en Kostskoles Beydning?
-Den kan ikke give alle de Værier, som et godt Hjem kan give Børnene ...men til Gengæld kan
den give Værdier, som selv det bedte Hjem ikke kan give. Den befrugter de Unge i det nære Samliv
med andre, ligestillede Unge og Lærerne. Den giver dem en Tilslibing, som de næppe faar
bedre andetsteds, den giver dem Forstaaelse af deres egen Plads i
Samfundsmasktineriet .., En Kostskole .lærer E:leverne en regelmæssig Livsførelse
som er saa sund for Unge i Vokealderen og ogsaa senere i Livet ..og den lærer dem at tage et
Nederlag; at være en god Taber uden at sætte en sur Mine op ...
MAX LYBECK SØRENSEN
|