Sakset fra Rosendals scrapbog

Det er en yndig, solrig Majdag. Alt aander Idyl  i det blide Sorø. Bøgen var lige sprunget ud Natten i Forvejen. Foran Rektorboligen ligger den velplejede Have ned til den spejlblanke Sø; som Ingemann elskede.

* "Danmarks Eton"
Historiens Vingesus mærkes i Sorø By og paa Akademiet med de glorværdige Traditioner. Der findes endnu i et af Husene i Rektorgaarden Murrester af det gamle Cistercienserkloster, som grundlagdes i 1162 af Absalon, der nu hviler i Sorø Kirke, hvor ogsaa Mænd som, Valdemar Atterdag og Ludviq Holberg har fundet deres Grav.
Men Sorø er unægtelig ogsåNutid. Og selvom det er Helligdag, sætter Akademisterne deres Præg paa Byen. Paa Sportspladserne omkring Skolen spiller nogle af de store Gymnasiaster improviseret Fodbold og Tennis. Nogle af dem med blottet Overkrop - paa Tennisbanen er endog en af
Alumnerne kun iført Badebukser. Rektor saa lidt strengt til dem under Rundturen - for han kan faktisk stundom være streng - og beordrede dem i Tøjet igen, for selvom det er Foraar, er Luften ingenlunde varm. Og det er ham, der har Ansvaret for denne Versacrum "den hellige Vaar", ungdommen paa .Danmarks Eton.

* Ved et Tilfælde
Nu sad vi altsaa efter Rundgangen i Rektors Dagligstue.
-Hvordan gik det til, at De kom til at undervise Kong Frederik?
-Det var ved en Ti1fældlghed, svarer Rektor beskedent, ligesom det var ved en Tilfældighed, at jeg i det hele taget blev Skolemand. Oprindelig skulde jeg have været Jurist; det mente mim Fader, der var Postmester i Helsingør, i alt Fald. jeg burde blive.
Men medens jeg gik i Gymnasiet i den gamle Sundtoldby, underviste jeg i min Fritid yngre Elever, paa Skolen mod et beskedent Ve derlag - Elever, der trængte til "Lektiehjælp". Og det morede mig faktisk. Jeg opdagede, at jeg havde Lyst til at undervise, og fik, om end ikke uden Betænkeligheder fra min Moders Side (Fader døde,- medens jeg gik i Skole), Lov til at læse til cand. mag. 
Allerede som "Rus"  i København underviste jeg i en lille, nu forlængst nedlagt Borger- og Realskole i St.Kongensgade 67 over Gaarden. Det var Drenge fra Nyboder, Christianshavn, Adel.- og Borgergade - Drenge fra fremadstræbende Hjem. 

* Amalienborg højere Almenskole
Saa en Dag i Februar 1917 fik jeg Brev fra Premierløjtnant P. P. P. Dorph, som var Leder, Rektor om man vil, for Amalienborg højere Almenskole.
-Hed den virkelig saadan?
-Ja, ja. .Og der var paa det Tidspunkt 2 Klasser i den med een Elev i hver, Kronprins Frederik i 3. G. nysproglig og Prins Knud i Realklassen. Om jeg vilde komme og tale med Premierløjtnant Dorph? J eg var meget overrasket. Sagen var at Adjunkt Peter Abell {Kjeld Abel1s Fader), der havde undervist Kronprins Frederik i Dansk, ret pludselig var død. Dorph henvendte sig saa paa Kong Christians Foranledning til Rektor Rafn, Metropolitanskolen, og spurgte, om Rektor ikke kunde anbefale en Dansklærer til Kronprinsen. Jeg havde paa det Tidspunkt lige afsluttet Pædagogikum., og Rektor Rafn anbefalede mig.

* Kongen som Gymnaslast
-Var De nervøs?
-Det var ikke Ordet! Jeg svarede Dorph, at jeg endnu overhovedet ikke havde dimitteret en eneste Student - og Kronprinsen skulde jo dimitteres allerede i Juni, han havde kun nogle faa Maaneder tilbage af sin Skolegang.
Men Dorph blev ved sit og sagde: Een Gang skal jo være den første. Og De skal slet ikke være nervøs. Kronprinsen er en elskværdig og ligefrem ung Mand, og Kongen ønsker ingen unødvendige Formaliteter. De skal bare tiltale Kronprinsen med "Prins Frederik" og "De",  ikke noget med kongelig Højhed og saadan ...
  -Hvordan var Kronprins Frederik som Elev i 3. G.? ,
-En overordentlig sympatisk, tjenstvillig, imødekonmende og elskværdig ung Mand, som med virkelig Interesse gav sig i Lag med Studierne. Vi var vel en halv Snes Lærere paa Amalienborg højere Almenskole ...
Undervisningen foregik i et Gemak paa selve Amalienborg, og det hændte, at Kronprinsen selv sprang til og skovlede Kul i Kakkelovnen, naar den trængte til det. Det skulde Læreren ... skønt han kun var en ung Kandidat paa 25-26 Aar .skam ikke.

MAX LYBECK SØRENSEN