Folketidende Lørdag d. 20. Juni 1953

 Leveret af Hvalsøe og Rosendal


En Maaneds Slid - en sidste
Karakter, og man er student

49 Akademister byttede i Gaar Uniform med civilt Tøj 
og den rød-hvide Hue og der var Studenterhumør 
over hele Linien.
En Sludder med Aarets Kuld af Minervasønner om
Akademiet, Eksamen og Fremtiden

"Han samler paa Flygler"
-I har en lang Ferie foran jer, inden I skal til at tage fat igen. Hvad skal I faa den til at gaa med ?
Carl Marcussen: Først 14 Dage i Sommerhus og saa til Paris paa Tommelfingrene. Det skal gøres for 2-300 Kr., det bliver ikke til de store Teatre. men saa meget bedre husker man vel selve Landet og Folket.
Max Andersen: Jeg skal ud at sejle som Messedreng i 7 Uger, hvis nogen vil have mig. Jeg vil geme se noget -og de Skillinger, jeg kan tjene ved det, kan jeg ogsaa nok faa Anvendelse for. Det bIiver spændende at se, hvad Søfolk siger til et Stue- og Teorimenneske som mig, men man skal øve sig i at omgaas andre Folk.Ole Lotz; Jeg vil til Frankrig og studere midel- alderlig Bygningskunst.
-Det var særpræget. Hvad vil De da være ?
-Det har ikke noget med Fremtiden at gøre. Det er bare for sjov. Jeg ska1 være Polytekniker ligesom Markussen. Max skal være Tandlæge. Hans eneste Stræben her i Livet er at komme til at tjele saa mange Penge, at han kan faa to Flygler -eller flere. Han ligefrem samler paa dem.

"Bulesold" og "Parnas" - Fest
Ovenpaa alle mange Spørgsmaal ebber Interessen for min ringhed ud. Studenterhumøret boltrer sig atter frit, og det var sent paa Eftermiddagen, før Lærer Marcussen fik Fred for de glade og støjende Studenter. I Aftes var de til Skolens traditionelle "Bulesold" i Festsalen. I Eftermiddag var der Dimis- sionshøjtidelighed, og i Aften holder Studenterne selv Fest paa "Parnas".
Og saa gaar Turen hjem til Studentergilderne rundt om i Landet og til den haardt tiltrængte Sommlerferie.

I Gaar saa vi de første rød-hvide Studenterhuer paa. Gaden i Sorø. Studenterne fik øsende Regnvejr at springe ud i, men de tog det med godt Humør og beviste atter, at intet kan slaa nybagte Studenters Humør ud. En enkelt tog endda Situationen med en Bemærkning om, at Regnen nok betød Grøde for den Spire, Gymnasiet havde fremelsket i Studen- terne. Efterhaanden som Studenterne fik deres sidste Karakter og byttede Akademihuen med Studenterhuen, skyndte de sig at følge Traditionen og skifte til civil dress.
Ud paa Eftermiddagen samledes man hos en af Kammeraterne, Carl P. Marcussen, søn af Lærer Marcussen, Molbechsallé 13, - og det kan nok være, Hulmøret her var højt - og det steg efter- haanden, som flere og flere nybagte Studenter sluttede sig til Selskabet, hvis Deltagere med Glæde fortalte Folketidende om Fejl og Fordele ved deres Skole, om den kommende Ferie og om Fremtiden.

Et Slid - og en Lettelse
-Hvad siger man nu, naar man er blevet Student ? Det er Max Andersen, Søn af Overpostbud Andersen, Sorø, der svarer:
-Vi er trætte allesammen. Det har været et Slid i den sidste Tid, og nu kommer Lettelsen som noget helt uvant. Men det er dejligt at blive færdig. 
-Og hvad føjer man til, naar det er Sorø Akademi, man bliver Student fra ?
-Kostskoleformen gør, at der opstaar et stærkt Kammeratskab. Vi har været glade for de Men- nesker, vi har gaaet sammen med i Gymnasiet. Et Kor af Kammerater: "Hørt.. hørt, vi er skam rare!"
Vi har været knapt saa begejstrede for Skolens mange Regler og Traditioner, det er ligesom, de har gjort os andereledes end andre Mennesker - og det er vel ikke Meningen..

Fuldskægget maa falde
En Student med et flot Fuldskæg, Jørgen Rosendal, bryder ind: Ja, kan man forstaa, hvorfor vi ikke maa gaa med Fuldskæg? Jeg skal barberes inden Dimis- sionen. -Er Fuldskæg da noget, som Akademister i Almindelighed savner meget ?
Tandho1t, der i daglig Tale af mærkelige Grunde lyder Navnet Phyllis, tager Ordet: Næh, det er bareRosendal, men vi vil alle gerne gaa med Hænderne i Bukselommerne -og det maa vi ikke. 

-Er I nu alligevel ikke lidt stolte over at være Studenter fra Sorø Akademi ?
-Nej, vi er ikke, siger Fuldskægget. Det er vore Fædre og Mødre derimod. Naar man beskylder os for Hovmod i den Anledning, er det nok nærmest, fordi , man venter at finde et saadant Hovmod og saa udlægger ethvert Tegn paa almindelig Stu- denter- Nonchalance som Bevis for, at vi føler os bedre end andre. 
En Student med et mægtigt rødt Haar: Næh, jeg tror nu, der er lidt om det. Vi er vist lidt ovenpaa, og det bliver sikkert ikke rart at blive pillet ned fra :Piedestalen.-Ja, det er sandelig strenge Regler. Er der andet, I vil sige Akademiet paa ? 
En Student, der har haft Hatten paa, fra han fik den, trænger igennem de mange Svar: Lærerne er alt for dygtige. Vi lærer for meget og udvikles for lidt, men det er vist Tilfældet paa alle Gymnasier.

Interesserne skiller
og binder sammen
-Hvorfor diskuterer man altid ,Sorø-Borgernes og Sorø-Unglommens Forhold til Akademisterne" ?
Det er Max Andersen, der svarer: Vi lærer ikke at omgaas andre Mennesker i tilstrækkelig Grad. Vi vil virkelig gerne paa en god Fod med Byens Flok, men vor specielle Tilværelse gør, at vi har vore egne In- teresser og til Gengæld kender for.lidt til By-Fol. kenes. Det skiller. - Phyllis: Jeg tror ogsaa, Uniformen har noget at sige der. - Ole Lotz, Søn af
Ingeniør Lotz, Sorø: Paa det sportslige Omraade er der jo et udmærket Samarbejde. Det er fordi Inter-. esserne er sammenfaldende paa dette Punkt" 

Vi kender ikke Verden"
-Men nu er I Studenter, -og Verden ligger foran jer. Hvad siger I til denne nye Situation ?
"Husets Søn", som Carl Marcussen i Dagens An- ledning er blevet døbt: Vi kender den jo ikke. Vi ved en Masse i Dag, vil har lært mere end de fleste, vi har bedre Chancer end mange, - men alligevel føler vi os handicappede i ganske almindelig Omgang med andre Mennesker.

Der var Liv og g1ade Dage i Lærer Marcussens Hjem i Gaar, da Studenterne samledes der. - Øverst tilvenstre beundrer Rita Christensen II G, Student Erik Christensens, Søn af Kolonnechef Christensen, Nærum,  der fik Aarets bedste Eksamen med et meget stort ug+. Til højre ser vi Max Andersen, Jørgen Rosendal, Husets Datter, Helle, og Husets Søn, Carl Marcussen samt Ole Lotz.
Nedenunder diskuterer en Student saa ivrigt med en Kammerat, at Hatten er skredet helt ned i Panden paa ham. I Baggrunden slanger Phyllis sig i Lænestolen. Nederst til højre svinger Jørgen Rosendal Fru Marcussen, der aabenbart ikke er slet saa begejstret for Skægget som Rosendal selv.