| OVERSKRIFT | |
|
(Særsprog udvikles overalt i subkulturer, som er tilpas isolerede, eller som har særskilte, fælles behov. Fagsprog er f.eks. også særsprog. En del særsprog kan også defineres som klikesprog, hvis funktion det er først og fremmest at holde sammen på en gruppe, derpå også at holde andre ude. Der er ofte en vis stolthed over dette sprog. Udenforstående deler sig i dem, der synes det er pudsigt, mærkeligt eller endog beundringsværdig (for ikke at sige: Sejt, man!), eller tåbeligt, i høj grad afhængigt af forholdet til subkulturen. SA). |
|
| "BATØK" | Forårsspillet med tilspidsede trækæppe i mudderet foran køkkenet i hovedbygningens kælderetage. Vi hakkede kæppen i jorden og modstanderne skulle så med deres næste hak vælte pløkken. "Høvs" og "Krølle" ( Skabs- homoen) (( undskyld)) var rasende, når vi kom for sent til timen p.g.a. det. |
| "RIDEHUSTAVER" | Til cricket ved Klosterporten. Den mulighed at slå kuglen over Ridehuset og ud på Torvet. Det var nok mere ønsketænkning end realitet. |
| EN NØD | At få et "gok" i nødden (hovedet) med en sammenfoldet kasketskygge. Det kan gøre forbandet ondt, véd jeg af erfaring. |
| "FLOMMEN" | Hvor vi løb på skøjter om vinteren. Dengang var der altid is, sne, bjældeklang etc. |
| "FREDS" | Biffen på Frederiksberg. Her kunne man snige sig gratis ind i pausen, man overværede så også blot den sidste halvdel af filmen. |
| "JERNPORTEN" | Særsprog ?? Langs Flommen fra Akademiet løber en grusvej ud til Kongevejen. I gymnastiktimerne kunne man ofte blive opfordret til at løbe fra skolen og ud til "Jernporten" ved Kongevejen. Ind i mellem blev det kontrolleret, om man var nået helt derud. Der stod faktisk to murede søjler og en rusten port ude ved Kongevejen. |
| Undskyld: Jeg kan ikke tilbageholde en selvoplevet anekdote fra samfundstjenesten i Sorø: I mellemskolen undervistes vi af den ret gamle, anerkendte maler Neuhaus i tegning, han har nok syntes, at vi var utålelige. En dag sendte han mig over på alumnatet fra timen, da han syntes jeg var altfor forkølet. På vej "hjem" mødte jeg rektor "Taps", der spurgte til min gøren og laden. Taps drejede mig rundt, og vi fulgtes tilbage til formningslokalet ( det hed det ikke dengang). Taps og jeg konfronterede Neuhaus. Neuhaus bemærkning til Taps var:" De ligner s´gu Vorherre med et lokumsbrædt om halsen". | |